Kulturkanon i undervisningen
 

Brumleby

Brumleby er mest i tråd med klassicismen med sine enkle linier, gennemtænkte proportioner og traditionelle farvevalg. Brumlebys gule farve genfinder man i Nyboder. Den eneste dekoration er båndet under 1. salsvinduerne, som oprindelig var malet brunt. Den gule førstesal, det brune bånd og førstesalens hvide farve skabte variation i de lange ensartede bygninger.

 

I 1. etape af byggeriet, der strakte sig fra 1853-1857, blev der bygget 240 meget små et- og torums lejligheder, hvor der i starten boede ca. 900 mennesker. Byggeriet er bygget som rækkehuse i to etager. Husblokkene er 50 meter lange med syv indgangsdøre, der hver førte ind til 3-4 lejligheder. Da byggeriet var fuldt udbygget var der ca. 550 lejligheder i Brumleby, der husede ca. 2500 mennesker. Selve lejlighederne var ikke meget anderledes, end dem i lejekasernerne, men der var plads, lys og luft mellem husene. Desuden var der fællesarealer, badeanstalt, brugsforening, bibliotek, forsamlingshus, værksteder og brandstation i Brumleby.

kilde: (http://da.wikipedia.org/wiki/Brumleby)

 

Undersøg husenes farver i en bestemt gade eller på en bestemt vej. Noter hver farve med et oliekridt eller en farveblyant på et stort stykke papir. Når du er færdig, har du et antal farver. Brug disse farver i et billede. Hvis du har fundet farverne på din egen vej kan du male et billede af dig selv i hel figur med gadens farver. Tag et digitalt fotografi af gaden og skan billedet af dig selv. Afmask billedet og sæt det ind i gadebilledet. Billedet vil sige noget om at man bliver ligesom det sted hvor man bor. Er det rigtigt? 

 

Brumleby blev fredet i 1959 på initiativ af Hans Henrik Engqvist. Grunden hertil var at mange var interesserede i at rive Brumleby ned. En plan fra 1950’erne gik ud på at anlægge fordboldbaner og bygge et højhus hvor Brumleby ligger og et senere projekt gik ud på at bygge terassehuse. I 1966 overtog Københavns Kommune Brumleby fra Lægeforeningen og en langvarig politisk diskussion startede mellem de, der ville bygge tidssvarende boliger på stedet og de der ville bevare et unikt miljø. Brumleby var utidssvarende, ingen lejligheder havde toilet, der blev fyret med koks og senere petroleum og lejlighederne var meget små. Og miljøet var og er et sted, hvor der var mulighed for at mange forskellige slags mennesker kunne bo i samme kvarter. De boede i små lejligheder, men til gengæld havde de et udstrakt fællesskab. Således var Brumleby nemlig oprindeligt tænkt af Bindesbøll. Gadedørerne ligger side om side i de fredelige gader og trækker man sin stol ud i solen foran huset, får man hurtigt en sludder med de forbipasserende.

 

Hvilke ligheder og hvilke forskelle er der mellem de mennesker der bor på din vej / gade?

 

I 1980 viste staten sin vilje til at bevare Brumleby ved at boligministeren gav tilsagn om at give tilskud til en ombygning. Men hvordan skulle Brumleby ombygges?

Efter lange forhandlinger endte det med at beboerne fik stor indflydelse på moderniseringen. Men nogen beboere havde ikke råd til at betale huslejen i de nyrenoverede huse. Da fornyelsen gik i gang i 1992 var der 262 husstande, fordelt på 543 lejligheder (store børn fik ofte en lille lejlighed med egen kontrakt) Efter renoveringen var der i 1996 243 lejligheder. 32 husstande blev permanent genhuset i byggeperioden. 82% af de nye lejligheder blev beboet af oprindelige beboere.

 

Man forsøgte at respektere Brumlebys oprindelige udseende, bl.a. ved at genbruge de gamle vinduer og ved at bevare de mange skorstene, som stammede fra dengang hvert hus havde sit eget ildsted eller oliekamin. Man forsøgte at få skifferstenene til taget fra den oprindelige leverandør i Wales, men da de ikke kunne levere stenene, fandt man et sted i Frankrig, som havde tilsvarende sten. De skulle helst kunne holde i 150 år ligesom de oprindelige sten.

 

Find eksempler på restaurering i din by. Er husene blevet ført tilbage til deres oprindelige udseende eller har man bygget til i moderne stil? Hvornår blev restaureringen foretaget? Gå på dit lokale bibliotek og spørg om de har avisdiskussioner, byrådsdiskussioner eller andre skriftlige kilder til ombygningen. Skaf billeder før ombygningen og efter.

 

Er der andre huse i din by, som trænger til at blive sat i stand? Udskriv en konkurrence i klassen med forslag til hvordan istandsættelsen bedst kan foretages. Giv en skriftlig begrundelse.

Lav en udstilling på rådhuset og send forslaget til politikerne!

 

 

 

Frants Mathiesen