Kulturkanon i undervisningen
 

Baggrund

Enevælden

Frederik d. 3. indførte enevælden i 1660. Det skete i en situation, hvor kongen var populær i den almindelige befolkning fordi han blev i København, da svenskerne belejrede byen og han deltog aktivt i forsvaret. Men kongen kæmpede også med adelen om magten i landet. Frederik d 3. tog med folkets tilslutning magten fra adelen og blev enevældig, dvs. han bestemte alt i landet.

 

De mennesker i folket, som bakkede kongen op var håndværkere, købmænd og andre borgere i byerne. Bønderne deltog i ikke i de politiske magtkampe, for de havde ikke deres frihed, herremændene bestemte over dem.

 

I Danmark boede dengang af danskere, nordmænd og holstenere, som talte tysk. Kongen, adelen og forfattere og lærere talte fransk, embedsmændene og officererne talte tysk og bønderne og borgerne talte dansk, norsk eller tysk, hvis de boede i Holsten. Ca. hver tredje dansker havde tysk som sit modersmål og hver sjette talte norsk. 

 

Man følte sig ikke så meget som dansk, men som kongens undersåt. Holsten, Norge og Danmark var ikke eet land, men de havde den samme konge. De danske grænser var åbne, der arbejdede mange udlændinge i Danmark og landet var en del af Europa. Tyskland fandtes ikke, men i omkring 100 fyrstendømmer og bystater syd for Danmark blev der talt tysk, ligesom i Holsten.

 

Se også kulturkanonens hjemmeside.

 

Frants Mathiesen