Kulturkanon i undervisningen
 

Saly og Frd. V i det offentlige rum

Saly og Frederik V i det offentlige rum

Salys rytterstatue er placeret centralt på Amalienborgs ottekantede slotsplads. Den er omgivet af Nicolai Eigtveds fire palæer og står i aksen mellem Marmorkirken og Amaliehaven (og operaen). Selve bydelen er Frederiksstaden, der som bykvarter blev anlagt efter 1749. Bydelen var en politisk manifestation, der skulle vises kong Frederik V magt og betydning. Dette blev gjort med storslået arkitektur og kunst. Et portrætmonument over kongen, som repræsenterede den ideelle regent, var en selvfølge. Dette skulle udtrykkes i en rytterstatue, der fra gammel tid havde været en storslået manifestation af magt. Den første rytterstatue man kender, var antikkens rytterstatue af kejser Marcus Aurelius. I 1538 flyttede Michelangelo statuen til Kapitolhøjen, og dermed blev idealbilledet af regenten, regenten på en hest omgivet af en storslået arkitektonisk ramme. Rytterstatuen af Marcus Aurelius blev forbillede for mange regentmonumenter, og i de efterfølgende århundrede blev der i Europa, særligt i Frankrig og af Ludvig den 14, skabt en lang række pladser med monumentalarkitektur og rytterstatuer. Med Amalienborg Slotsplads og Salys Rytterstatue af Frederik V blev samme tanke om en kongeplads en realitet.

 

Frederik V var den 5 i rækken af enevældige konger i Danmark. Som enevældige konger før ham, udnyttede også Frederik V kunsten i selvhævdelsens tegn. Kunsten skulle manifestere, repræsentere og symbolisere kongens position og status i samfundet, og ikke mindst sikre sig et udødeligt eftermæle.

 

Peter Bak Rasmussen og Jens Peter Munk beskriver i bogen Skulpturer i København Salys rytterstatuen således:

 

”Kongen sidder strunk i sin saddel, laurbærkranset og iført romersk imperatordragt. Han støtter sin højre hånd på marskalstaven, medens han med den venstre holder tømmerne på den årvågne og iltre hest. Kongen var lille af statur, men proportionerne er her harmoniseret i forhold til hesten. Gruppen udstråler i sin helhed værdighed og ro, hvilket understreges af den seks meter høje sokkel i italiensk marmor. Store indskriftsfelter i bronze fortæller – på latin – om kongen som den milde fredsbevarer, om monumentets givere, om Frederiksstadens oprettelse og ikke mindst nationens fremgang inden for handel, skibsfart, politik, videnskab og kunst under monarken.”

 

Se også kulturkanonens hjemmeside.

 

Stinne Bo Schmidt