Kulturkanon i undervisningen
 

Forbillede

Hvordan skulle rytterstatuen af Frederik d. 5. se ud?

Det var almindeligt i Europa at vise konger som romerske feltherrer. Men Saly kunne mærke at flere danskere var fjendtlige mod alt fremmed, så han overvejede også at fremstille kongen som en kimbrer.

 

Kimbrerne levede i Himmerland omkring år 200 efter vor tidsregning. Sammen med germanske stammer drog de på togter ned i Europa, hvor de stødte sammen med romerne, som havde erobret det meste af Europa. Kimbrerne slog flere romerske hære og nåede helt til Norditalien. Da danskerne i 1700 tallet skulle finde nogle forfædre de kunne være stolte af, blev kimbrerne et af symbolerne for det ægte danske, ligesom vikingerne er det i dag.

 

Saly syntes imidlertid at kong Frederik d. 5 så bedre ud som romersk feltherre, som kimbrer skulle han pakkes ind i for meget pels og fuldskæg, således som man forestillede sig kimbrerne.

 

Et monument med en statue af en romersk feltherre havde siden romertiden, i næsten 2000 år været kendt som et stærkt magtsymbol.

 

Du kan prøve at finde den tidligst kendte rytterstatue, som forestiller Marcus Aurelius. Den er fra ca. 200 efter vor tidsregning og den har dannet model for utallige statuer over hele Europa.

 

 

Frants Mathiesen