Kulturkanon i undervisningen
 

Opgave 4, folkesk.

 

BILLEDKUNST - FOLKESKOLEN

Slutmål 5. klassetrin/valgfag

Billedfremstilling

- anvende skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning

- arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast

 

 

Byg en model af din rumoplevelse

Byg en rum-model

 

 

Du kan beskrive din rumoplevelse af en bestemt del af din by ved hjælp af det, du kan læse på siten "Rum og rumoplevelsen":

  • gaden eller pladsen kan beskrives som en scene hvor noget kan ske, eller hvor der sker noget (fx. mennesker der køber ind, et optog, gadefest osv. )
  • en gade gennemskærer en plads eller en anden gade
  • en gade eller en plads har en bestemt form (den buer, er ottekantet osv.)
  • noget (fx en skulptur) kan dække for udsigten

 

Prøv at forestille dig, hvordan man kunne gøre denne oplevelse endnu stærkere. Lav en rummodel, hvor du prøver at vise denne oplevelse.

 

Hertil skal du bruge skiltekarton, en metallineal, en hobbykniv, snedkerlim.

 

Du kan sætte søjler ind i rummet af trælister eller blomsterpinde og du kan bruge tekstiler, til at skabe særlige virkninger. Endelig kan du sætte små figurer ind i rummet og så er du i gang med en billedfortælling om nogle personer i fantastiske rum. Man kan godt være sammen om denne opgave og man kan låne hinandens rum.

 

Hvis du vil arbejde med lyset i din rummodel, så kan du bruge cykellygter (både for- og baglygte!) eller en klemmelampe, gerne med spot og farvet silkepapir til at sætte for "vinduerne" i din rummodel.

 

(Hvis tiden kniber, kan der også arbejdes med en 1x1m stor bakke med fugtigt sand, eller med kasser, æsker eller klodser, hvis man udforske et byrum).

 

For at vise, hvordan du vil opleve rummet, som du har lavet, hvis du var lige så stor som små figurer, som du har sæt ind i dit rum, tager du digitale billeder af dit byrum. Fotokameraet holder du så langt ned "på gaden" som du kan. Da de ting, som du fotograferer, er meget tæt på, skal de fleste kameraer indstilles på makroindstilling (makro= helt tæt på).

 

 

Se Rum og rumoplevelse og Saly og Frederik V i det offentlige rum.

 

 

Frants Mathiesen