Kulturkanon i undervisningen
 

Citater

Citater

 

1.

”For Asger selv ligger der et personligt motiv i billedet, men han fandt det ligegyldigt, om andre var i stand til at aflæse hans private bevæggrunde, for ham var det langt mere væsentligt, om billedet kunne nå ind til beskuerens egen fantasi – først da var det levende og i overensstemmelse med, hvad han opfattede som kunstens primære funktion”.

 

Ulla Andersen (i Ulla Andersen: Buttadeo: En biografi om maleren Asger Jorn (L&R  Fakta; 1998, s. 88-89).

 

2.

”I stedet for at dyrke livet, dyrker Corbusier fornuften, logikken. Funktionalismen er konstrueret uden begær, dvs. for døde mennesker. Det levende menneske begærer og skaber…Corbusier drømmer om døde mennesker, passive mennesker som han, som planlederen vil konstruere livsbetingelser for”.

 

Asger Jorn (i Ulla Andersen: Buttadeo: En biografi om maleren Asger Jorn (L&R  Fakta; 1998, s. 50).

 

3.

”I 1937 arbejdede jeg i Den spanske anti-Franco-republikanske ambassade i Paris blandt andet med at retouchere nogle fotografier. Det var samtidig med, at Picasso malede Guernica. For mig var krigen noget andet end Picassos Guernica og den heroisk teatralske linie hos Hemmingway. Men liv og død. Jeg famlede med at lave noget andet, og det blev til i Albisola, i Italien og i Bruxelles. Stalingrad er et umuligt, mislykket billede, fordi det jeg vil male er umuligt at male. Kampen mellem liv og død”.

 

Asger Jorn (Gunnar Jespersen: ”Fra en samtale med Asger Jorn” (ikke trykt) gengivet i Karen Agersnap, Yvonne Hansen o.a. Om at se på Jorn (Silkeborg Kunstmuseums Forlag; 1996, s. 58).

 

4.

”Jorn har det svært med figuren, den er gammeldags, tung og traditionel, og så er den politisk belastet. For Jorn og generationen af malere i Cobra er det figurative et af de tydeligste tegn på den gamle orden…Dén polemik med alting, som Jorn stiller op i centrum af sin kunst, bliver til ud fra ønsket om at lave noget nyt ved at gå ad ukendte veje… men som Cézanne finder han hurtigt ud af, at ukendte veje altid følges med traditionens nedtrampede hovedvej på det første lange stykke. Hvor Cézanne ville ’skabe noget varigt ud af impressionismen, som kunsten på de store museer’ og dermed koble sig tilbage til traditionen for at bygge videre på den, vil den tidlige Jorn bruge humoren og ironien som genveje. Han sammenligner i et brev til Constant sit arbejde med Disneys – de har fablen og de groteske dyr til fælles, for kun ved at vrangstille det menneskelige kan man nå en sand og generel karakteristik af det”.

 

Flemming Friborg ”Sandhed med modifikationer: Om Asger Jorns Ørnens Ret I, 1950” (i Holger Reenberg og Torben Weirup red. 500 års verdenskunst (Gyldendal, 2004, s. 197-198).

 

5.

”I midten af 50erne plagede beretningerne om Slaget ved Stalingrad mig. Umberto Gambetta, min italienske ven…havde deltaget i kampene på tysk side, og han gav mig førstehåndsberetninger fra det katastrofale sammenbrud, hvor hundredetusinder døde alene på grund af kulden. I et sådant slag overgår den menneskelig tragedie alt andet … Jeg har altid ønsket at lave et maleri, som selv skulle være handlingen i stedet for at portrættere en handling. Her igen kontrasten til Guernica. Forskellen mellem Guernicas ødelæggelse og Stalingrads er enorm. Guernica eksisterer stadig, hvorimod Stalingrad fuldstændig blev udslettet af kortet.

 

Det blev et ’intetsteds’ et ’non-lieu’, ’non-place’. Ødelæggelse af en sådan art overstiger den menneskelige fatteevne.”

 

Asger Jorn (Guy Atkins: Asger Jorn, the crucial years 1954-64 (Borgen, 1977) gengivet i Karen Agersnap, Yvonne Hansen o.a. Om at se på Jorn (Silkeborg Kunstmuseums Forlag; 1996, s. 57).

 

6.

”Lediggang er roden til al kunst.

 

Smil til verden, og den vil grine

ad dig.

 

Gaar man ikke til yderlighederne,

er der ingen grund til at gaa.

 

Man kan godt have fantasi, selv om

man har realitetssans.

 

          Asger Jørgensen”

 

Asger Jorn (”Helhesten”, årg.2, nr. 1, s. 66 gengivet i Per Hovdenakk: Dansk Kunst 1930-50 (Borgens Forlag; 1999, s. 143).

 

7.

”Det er af betydning at fremhæve, at kunstens fundament netop er de evindelige almindeligheder, det letkøbte og billige, der i virkeligheden viser sig at være vore dyreste og mest uundværlige ejendele”.

 

Asger Jorn (Intime banaliteter i ”Helhesten”, årg.1, nr. 2, s. 33-38 gengivet i Per Hovdenakk: Dansk Kunst 1930-50 (Borgens Forlag; 1999, s. 146).

 

8.

”Det vi ejer, og som er vor styrke, er vor glæde ved livet i alle dets amoralske afskygninger. Det er ogsaa grundlaget for vor tids kunst. Vi kender ikke engang æstetikkens love. Denne gamle idé om udvælgelse efter skønhedsprincippet smukt – uskønt… er død for os, for hvem det skønne ogsaa er grimt og alt grimt forlenet med skønhed”.

 

Asger Jorn (Intime banaliteter i ”Helhesten”, årg.1, nr. 2, s. 33-38 gengivet i Per Hovdenakk: Dansk Kunst 1930-50 (Borgens Forlag; 1999, s. 150).

 

9.

”Man kan ofte bedre beskrive kampen mellem mennesker, det essentielle, med fantastiske dyr, enkle, primitive, de nøgne instinkter, end ved at male en individuel situation… Det gælder om at gå ud over denne individualisme i kunsten og at nå til symboler der er fælles for alle”.

 

Asger Jorn (korrespondance med Constant genivet i Ulla Andersen: Buttadeo: En biografi om maleren Asger Jorn (L&R Fakta; 1998, s. 154).

 

 

Samlet af Trine Drengsgaard