Kulturkanon i undervisningen
 

Monumentale krigsvisioner

Pablo Picasso ”Guernica” (1937), olie på lærred, 351 x 782 cm.

 

Asger Jorn ”Stalingrad, stedet som ikke er, eller modets gale latter” (1957-1972), olie på lærred, 296 x 492 cm

 

”Stalingrad” og især ”Guernica” overvælder begge beskueren ved maleriets fysiske format af monumental karakter, og gennem titlerne refererer begge til krigshandlinger i historien.

 

Under den spanske borgerkrig blev den lille nordspanske by Guernica næsten udslettet på bare tre timer og et kvarter den 26. april 1937. General Franco har efter al sandsynlighed givet Hitler sin velsignelse til angrebet og bomberne regnede uophørligt ned i de tre timer, mens jagerfly dykkede ned for at skyde dem, som forsøgte at flygte. Det var første gang, et sådan luftangreb havde fundet sted, og derfor kom Guernica også til at være symbol på total krig uden hensyntagen til civilbefolkningen.

 

Picasso var i januar 1937 blevet opfordret til at skabe en stor vægdekoration til verdensudstillingen i Paris sammen år, men det var først, da ødelæggelsen af Guernica indtraf, at han havde sit motiv. To dage efter bombningen gik Picasso i gang med skitser og forstudier, og allerede inden udgangen af juni var værket færdigt. Picasso havde naturligvis et stort følelsesmæssigt engagement, som kan være med til at forklare den hurtige tilblivelse af det enorme værk, men som Jens Erik Sørensen skriver i ”Tilintetgørelse i sort og hvidt: Om Pablo Picassos Guernica” (i Holger Reenberg og Torben Weirup red. 500 års verdenskunst (Gyldendal, 2004) s. 182-189) så trak Picasso på spansk-relaterede citater, som var velkendte for ham; enkeltdelene: tyr, hest, arkitektur, figurer havde Picasso alle benyttet i forskellige sammenhænge før.

 

Den 19. august 1942 angreb tyske styrker med deres allierede enheder fra Rumænien og Italien Stalingrad (nu: Volgograd). Selvom angrebet blev støttet af massive flybombardementer, var det en umulig mission, og Hitler ville aldrig have kunnet erobre eller udslette Sovjetunionen, hvilket også var klart allerede året forinden. Derfor var netop Stalingrad af stor strategisk og propagandamæssig betydning for Tyskland og Hitler. Stalin havde beordret, at civilbefolkningen ikke måtte forlade byen, da dens tilstedeværelse ville højne forsvarets indsats. Det tyske angreb mødte altså stor modstand, og der var blodige hus-til-hus kampe, mens et russisk modangreb blev forberedt. Modangrebet kom den 19. november, og den 23. november havde de russiske styrker omringet ca. 300.000 tyske tropper og deres allierede. Hitler befalede, at byen skulle holdes, koste hvad det ville, hvilket dømte tropperne til undergang i den russiske vinterkulde. De russiske styrker rykkede tættere og tættere på de tyske tropper, hvorved grebet blev strammet, men tyskerne føjede Hitlers befaling og overgav sig ikke. Det afgørende sovjetiske angreb blev indledt den 10. januar 1943, og den 2. februar var al modstand opgivet.

 

Under hele slaget døde 1,7-2 millioner mennesker, hvilket klart gør slaget til det største i historien. Af de ca. 300.000 omringede soldater blev ca. 90.000 taget til fange, men kun ca. 6000 af dem overlevede og kunne vende hjem.

 

Jorn fik gennem sin italienske ven Umberto Gambetta førstehåndsberetninger om slaget ved Stalingrad. Gambetta havde som værnepligtig kæmpet i den italienske deling på tysk side. Han var taget til fange, men som en af de få formåede han at vende hjem til Italien.

 

De gruopvækkende oplevelser, som Gambetta ikke kunne glemme, fortalte han Jorn om, og ifølge Jorn selv er det disse beretninger, som fik ham til at male ”Stalingrad” og give det titlen.  

 

Inden Jorn tog til Albisola i Italien, hvor han lærte Gambetta at kende, havde han i en lang periode været indlagt med tuberkulose på sanatoriet i Silkeborg. Det er derfor nærliggende også at se en personlig kamp med døden i maleriet.

 

Se opgave 4 og opgave 5.

 

 

Trine Drengsgaard