Kulturkanon i undervisningen
 

Ekspressive abstraktioner

Asger Jorn var en af hovedmændene bag det internationale kunstnersamarbejde ved navn Cobra (Copenhague – Bruxelles – Amsterdam), som var aktiv fra 1948 til 1951. Hovedideen med Cobra var, at det skulle være et samarbejdsforum, hvor alle eksperimenterende kunstnere kunne være med. Man ønskede at arbejde på tværs af landegrænser, samt at arbejde for et samfund uden klasseskel. Det ”nye maleri” skulle derfor kunne kommunikere på tværs af grænser og klasseskel, hvorfor man måtte gribe fat i det, som ligger dybt lagret i alle mennesker. Surrealismen havde undersøgt menneskets indre, og derfra fik de spontan-abstrakte kunstnere ideen om at bruge automatskrift. Gennem automatskriften har man mulighed for at sætte fornuften ud af spil og nå ind til menneskets indre, hvorved maleriet kunne opstå frit og spontant.

 

Om skabelsesprocessen har Asger Jorn sagt: ”At skabe et billede er en proces med ukendt forløb og resultat. Det er mig altid en gaade, hvordan jeg har lavet et af mine billeder” (fra katalogbladet til Liniens udstilling i Studenterforeningen, december 1939, s. 3, gengivet i Per Hovdenakk: Dansk Kunst 1930-50 (Borgens Forlag; 1999) s. 129). Kodeord for Cobra var altså spontanitet, eksperiment og stærke følelser.

 

At kunstnerne, der arbejdede frit og eksperimenterende, blev kaldt ’spontan-abstrakte’, ’abstrakt-ekspressive’ eller blot ’de abstrakte’ er ikke altid helt på sin plads, da figurative elementer ofte ses i fx Asger Jorn, Henry Heerup og Carl-Henning Pedersens maleri. En samtidig dansk kunstner, som kan siges at være helt abstrakt i ordets egentlige betydning, er Richard Mortensen. Jorn og Mortensen kan ses som to modpoler i dansk kunst, som Ulla Andersen skriver: ”Mens Asger og de øvrige abstrakte spontant malede sig frem i deres billeder, konstruerede Richard Mortensen sig til et resultat” (Ulla Andersen: Buttadeo: En biografi om maleren Asger Jorn (L&R Fakta; 1998, s. 53).

 

Se opgave 2 og opgave 3.

 

 

Trine Drengsgaard