Kulturkanon i undervisningen
 

Opgave 1

BILLEDKUNST - STX, HF

Mål

C-niveau (sidste halvdel)

analysere et visuelt materiale ud fra forskellige forskningsbaserede metoder og samle resultaterne i en konklusion (betydningsanalyse)

 

B-niveau (halvvejs)

analysere et visuelt materiale ud fra forskellige forskningsbaserede metoder i forhold til analysens fokus (betydningsanalyse)

 

 

 

Det nye maleri

 

 

 

Denne opgaves formål er at give en forståelse for hvad, der er nyt og revolutionerende ved den måde, som Jorn og andre samtidige danske og udenlandske kunstnere arbejder og udtrykker sig på. Derudover kan opgaven bruges til at træne analysemetoder. Samt at give et rids over kunsthistorien.

 

1) Asger Jorns ”Stalingrad, stedet som ikke er, eller modets gale latter” (1956/57-1972) kan med titlens første del siges at referere til krig.

Lav en analyse af Jorns maleri, hvor du ser på de formelle aspekter af billedet, som form, farve og komposition. Hvad betyder disse elementer i Jorns maleri? Din analyse skal bruges til at undersøge hvad der er nyt ved den måde Jorn arbejder og udtrykker sig på i forhold til tidligere malerier (se. Spørgsmål 2). Se billedet på  kulturkanonens hjemmeside.

 

2) Find et maleri før 1600 og et i perioden fra 1600 til 1850, som begge kan siges at arbejde med krig som tema.

Lav en analyse af malerierne, hvor du ser på både form og betydning.

 

Eksempler på værker

Før 1600:

Paolo Uccello ”Slaget ved San Romano” (c. 1450-60).

http://www.wga.hu/ >search >author: Uccello + text Romano (giver to ud af tre billeder, som Uccello lavede om slaget.)

 

1600-1850:

Eugene Delacroix ”Friheden anfører folket” (1830) eller ” Arabisk kavaleri øver et angreb (søg på: Arab cavalry practicing a charge”) (1832).

http://www.wga.hu/ >search >author: Delacroix + text liberty (giver to ud af tre billeder, som Uccello lavede om slaget.)

 

3) Lav en komparativ analyse af de valgte malerier (værker) og ”Stalingrad” til at belyse Jorns udsagn:

”I 1937 arbejdede jeg i Den spanske anti-Franco-republikanske ambassade i Paris blandt andet med at retouchere nogle fotografier. Det var samtidig med, at Picasso malede Guernica. For mig var krigen noget andet end Picassos Guernica og den heroisk teatralske linie hos Hemmingway. Men liv og død. Jeg famlede med at lave noget andet, og det blev til i Albisola, i Italien og i Bruxelles. Stalingrad er et umuligt, mislykket billede, fordi det jeg vil male er umuligt at male. Kampen mellem liv og død.”

Asger Jorn (Jespersen, Gunnar: ”Fra en samtale med Asger Jorn” (ikke trykt) gengivet i Karen Agersnap, Yvonne Hansen o.a. ”Om at se på Jorn” (Silkeborg Kunstmuseums Forlag; 1996) s. 58)”

 

Spørgsmålene nedenfor kan du bruge som inspiration.

 

a) Hvordan behandler malerierne hver især temaet krig?

 

b) Hvilke virkemidler er mest markante for malerierne? Hvilken effekt har disse virkemidler og hvorfor?

 

c) Beskriv malemåden i hvert af malerierne. Hvad er forskelle og ligheder, og hvilken effekt har denne malemåde for værkernes udtryk?

 

d) Hvordan forholder værkerne sig til virkeligheden (gengivelsesstrategi)? Hvilken effekt har det på beskueren? Hvorfor har kunstneren valgt denne gengivelsesstrategi?

 

e) Brug de ovenstående spørgsmål til at konkludere på hvad de overordnede forskelle og ligheder er mellem malerierne, og hvorfor der er disse forskelle og ligheder.

 

Se teksten 'Det nye maleri'

 

Trine Drengsgaard