Kulturkanon i undervisningen
 

Hvordan er Kirsebær blevet til?

Det er meget vanskeligt at se en kunstner over skulderen, for en del kunst og design er resultatet af meget bevidste overvejelser, anden kunst kan opstå som summen af mange små inspirationer, nogle gange er et kunstværk blevet til ved en ren tilfældighed.

 

Men nu til Marie Gudme Leths ”Kirsebær”:

Om sommeren hænger kirsebærrene tungt fra træets grene og presser sig stærkt på i vores bevidsthed. Det centrale element er på plads, det samme er titlen. Men er selve kirsebærret nok? Nej, vel? Typisk for et kirsebærtræ er også de mange fugle, især solsorte, som mæsker sig i kirsebærrene. Nu er fuglen på plads i det kunstneriske univers. Fuglen behøver selvfølgelig ikke være en solsort, som måske ikke er så spændende rent kunstnerisk. Kirsebærtræet har masser af blade, så hvad ville være mere nærliggende end at tegne blade af en eller anden form. Træet har også grene, tykke og tynde.

 

Elementerne kirsebær, fugle, blade, grene er nu på plads. Skitsearbejdet har sikkert længe været i gang, ligeså overvejelserne over farveholdningen i det færdige stof.

 

De dejlige orange ferskner kommer til som komplementærfarver til de blå blomster og fuglenes blå bryst. Endelig har kirsebærrene udover de blå blomster også fået klaser af lyserøde blomster, som mildner den skarpe komplementærkontrast mellem de stærkt røde bær og de grønne blade. Den lyserøde farve går igen i fuglenes dragt og danner en harmonisk sammenhæng i det færdige stof. Fortsæt selv analysen af brugen og placeringen af farver i ”Kirsebær”.

 

Der er her skitseret et omrids af en designproces, som er fagets kerne. Vi kommer sjældent tæt på sandheden bag en tilblivelsesproces, men må nøjes med blot at antyde en mulighed. Den generelle forståelse er det væsentlige.

 

Se opgave 2.

Se billedet på kulturkanonens hjemmeside.

 

Hans Staunstrup Jeppesen/21.06.06