Kulturkanon i undervisningen
 

Auteurteorien

Begrebet opstår i tilknytning til det franske filmtidsskrift "Cahiers du Cinéma", som blev redigeret af bl.a. filmkritikeren André Bazin og udkom første gang i 1951.

 

I Frankrig var samtidens såkaldte kvalitetsfilm for de flestes vedkommende filmatiseringer af litterære værker og havde manuskript af professionelle manuskriptforfattere. Ofte var disse film tilmed instrueret af professionelle instruktører, som nærmest kan sammenlignes med gode håndværkere. Resultatet var et upersonligt og ret uinteressant underholdningsproduktprodukt, som nok gav penge i kassen, men ikke den store kunstneriske oplevelse.

 

Det, kritikerne ved "Cahiers du Cinéma"ønskede sig, var filmKUNST, som kunne måle sig med andre kunstarter, og som var skabt af en KUNSTNER, filminstruktøren.

Instruktøren skulle med andre ord udtrykke sig i et personligt og selvstændigt filmsprog, og historierne skulle rumme en personlig problematik. Derfor skulle instruktøren selv skrive manuskript og drejebog og på alle områder sikre, at der var overensstemmelse mellem form og indhold.

 

Filminstruktøren Francois Truffaut (1932 - 1984) udtrykker det således:

"Det er mit indtryk, at morgendagens filmkunst vil være endnu mere personlig end en individuel og selvbiografisk roman, at den vil være som en bekendelse eller en privat dagbog. De unge cineaster vil udtrykke sig i første person og de vil fortælle os om de ting der er hændt dem: det kan være en historie om den første kærlighed eller den seneste, om deres voksende politiske bevidsthed, en rejsefortælling, en sygdom, deres militærtjeneste, deres ægteskab, deres sidste ferie, og det vil helt automatisk behage, fordi det er sandt og nyt … Morgendagens film vil ligne det menneske, som laver den … Morgendagens film vil være en kærlighedserklæring."

 

Truffaut realiserede sammen med bl.a. instruktørerne Godard, Chabrol og Rohmer disse ideer i det, der betegnes som den nye bølge/nouvelle vague inden for fransk film.

 

Kilde

Conrad: Drengedrømme, Nils Malmros - en auteur

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.