Kulturkanon i undervisningen
 

Introduktion

NILS MALMROS: KUNDSKABENS TRÆ (1981)

Af: Lisbet Borker

 

"Hvem andre end han kan med antydningens kunst fortælle så følelsesladet om pubertetens spirende seksualitet: et kort glimt af et skuffet eller såret blik, en afslørende kejtet bevægelse." Sådan skriver Morten Piil i "Filmguide Danske film fra A til Z"om Nils Malmros' fortællekunst i Kundskabens træ, som han i øvrigt som den ene ud af i alt fire filmtildeler maksimumpoint på fire stjerner. 

 

Hvad handler filmen om?

Handlingen i Kundskabens træ er henlagt til årene 1958-60. I filmen fortælles en sammenhængende udviklingshistorie om pigen Elin, der fra at være en af de ledende piger i 2. mellem degraderes til syndebuk og udsættes for mobning i form af klassekammeraternes chikane og udelukkelse af hende.

 

Mobningen startes af Helge, der ligesom de øvrige drenge i klassen er betaget af Elin. På en tur i Botanisk Have puster han trods Elins protester et kondom op, og da han efterfølgende forsøger at kysse hende hjemme i familiens garage, afviser hun ham. Som hævn for afvisningen starter Helge nu mobningen, støttet af de øvrige forsmåede drenge og af klassens piger, som er misundelige over, at Elin er så omsværmet.

 

Niels Malmros' alter ego, Niels Ole, deltager ikke direkte i chikanen mod Elin, men gør heller ikke noget for at stoppe den, bl.a. fordi han er optaget af et ulykkeligt kærlighedsforhold til Maj-Britt, som går en klasse under ham.

 

Årsagen til mobningen har aldrig været eksplicit formuleret, og da en af klassens drenge til det store skolebal i 4. mellem bryder tavsheden ved at spørge, hvad de egentlig har imod Elin, beslutter drengene at få afløb for deres dårlige samvittighed ved alle sammen efter tur at danse med hende.

 

Da Mona, som i den mellemliggende periode er kommet ind i varmen hos den toneangivende gruppe i klassen, ser Elin danse med drengene, lokker hun sin rivalinde ud på dametoilettet. Under et heftigt skænderi med efterfølgende håndgemæng, kommer Mona til at rive Elins kjole i stykker. Filmen ender dermed som en tragedie for Elin, som nu er nødt til at forlade ballet, mens resten af klassen giver sig i kast med at danse lanciers.

 

Skuespillere, som vokser med opgaven

Filmen er kulminationen på den trilogi om barndommen i 1950'ernes Århus, som Nils Malmros indledte med Lars Ole 5.c fra 1973 og Drenge fra 1977. Som i de to forrige film spilles børnerollerne i Kundskabens træ af amatørskuespillere. Udvælgelsen foregik ved, at elever fra 6. og 7. klasse på 16 århusianske kommuneskoler blev bedt om at melde sig, hvis de var interesserede i at være med. I alt meldte mere end 1000 børn sig og måtte igennem flere runder, hvor de dels blev testet i at sige replikker, dels blev prøvefilmet på video. På grund af de mange medvirkende og de korte scener kan filmen være svær at følge, så det var desuden vigtigt at finde personer, som ikke lignede hinanden for meget.

 

Indspilningen forløb over to år, for at børneskuespillerne også rent fysisk kunne udvikle sig i løbet af historien. Den lange indspilningsperiode har også sat sit spor på drengenes stemmer, som efterhånden går i overgang. Egentlig ville Nils Malmros have ladet historien og filmoptagelserne strække over fire år, men måtte opgive af økonomiske grunde.

 

Teenagere på film

Kundskabens træ lægger sig i forlængelse af den produktion af ungdomsfilm, som blev indledt i Danmark efter 2. Verdenskrig.

 

Begrebet teenager opstod i 1950'erne, og da film af social og oplysende karakter samtidig blev fritaget for skat, kom der fokus på unges problemer i en lang række socialrealistiske film fra dette årti. I følge filmene er de farer, som lurer på især storby-ungdommen, mangfoldige. Fx handler Farlig ungdom (1953) om ungdomskriminalitet, Bundfald (1957) om trækkerdrenge og Natlogi betalt (1957) om unge piger, som lod sig underholde af amerikanske soldater på orlov fra baser i Tyskland. Filmene lader begivenhederne tale for sig selv, men har alle et klart moralsk sigte.

 

Det antiautoritære kan man finde allerede i Jeg er sgu min egen fra 1967, men det bliver for alvor denne holdning, som i tråd med samtidens oprørsånd kommer til at præge flertallet af ungdomsfilmene fra 1970'erne. Synsvinklen er de unges, hvilket også fremgår af titler som fx La' os være (1975), Måske ku' vi (1976) og Vil du se min smukke navle? (1978). Rollerne spilles af unge, ikke-professionelle skuespillere, og et af hovedtemaerne er drømmen om et liv i pagt med naturen langt væk fra storbyens trængsler. Andre temaer er kriminalitet, vold, flugt og sex, herunder homoseksualitet. Temaerne skildres med stor forståelse for de unge, ligegyldig hvor betænkelige deres handlinger er, mens de voksne generelt er skurke. "Det er ikke almindelige pubertetsusikre unges virkelighed," skriver Karen Conrad i bogen "DRENGE-drømme" og fælder senere dommen: "Disse film rummer i deres falske solidaritet en nedvurdering af de unge og deres egentlige problemer."

 

Allerede med filmene Lars Ole 5.c og Drenge fra henholdvis 1973 og 1977 indleder Niels Malmros en ny æra inden for dansk ungdomsfilm. Malmros' film formår nemlig, trods deres historiske forankring at beskrive noget alment, fx den famlende seksualitet, som årtiers seksualoplysning ikke har gjort ukompliceret, sådan som det fremstilles i de typiske danske ungdomsfilm fra 70'erne.

 

Modtagelsen

Anmeldelserne var så godt som enstemmigt positive. I Kristeligt Dagblad d. 13. november 1981skrev Johs. H. Christensen fx under overskriften "Dansk film i international klasse" følgende:

 

"Vellykket! Også fordi Malmros har et teknisk og professionelt greb om mediet, der går lige op med hans evne til visionært at genkalde sig den svundne tid. Der er ikke ret mange falske betoninger eller usikre blikke og bevægelser i den film. Den er ganske simpelt genneminstrueret. Og billederne er et eventyr for sig: En fotografering så blød og anskuelig. De mange scener i mørke og halvmørke er filmet sådan, at man lige nøjagtigt kan se, hvad der går for sig, eller lige nøjagtigt ikke kan se det - ligesom de involverede personer."

 

Også publikum tog godt imod filmen. Billetsalget nåede det første år op på 359.417, kun overgået af filmene Olsen-bandens flugt over plankeværket og Slingrevalsen.

 

Kundskabens træ - en kultfilm

Og publikum holder fortsat meget af Kundskabens træ, endda så meget, at den er blevet en sand kultfilm - med egen hjemmeside. På hjemmesiden kan man få oplysninger om alt fra credits til manuskript, anmeldelser m.m. Der er også mulighed for at høre de 32 bedste lydsekvenser fra filmen, eller man kan købe en speciel Kundskabens træ-musemåtte. Webmasteren, der hævder at have set filmen 110 gange, skriver bl.a. om baggrunden for hjemmesiden:

 

"Disse sider er skabt som en kærlig hilsen til instruktøren, alle medvirkende foran og bag kameraet og alle andre med hang til en af Danmarkshistoriens ærligste og mest vedkommende film."

 

Kilder

  • Conrad: DRENGE-drømme, Nils Malmros - en auteur
  • Mogensen: Kundskabens træ - en film bliver til
  • Piil: Danske filminstruktører
  • Piil: Danske film fra A til Z
  • Schepelern (red.): 100 års dansk film

 

 

Se også materialet på kulturkanonens hjemmeside.