Kulturkanon i undervisningen
 

Saly i Danmark

Frederik d. 5 udsmykkede sin far, Christian d. 6's, slotte Christiansborg og Hørsholm slot, og satte den ny bydel, Frederiksstaden i værk, Frederikskirken (Marmorkirken) blev projekteret, og mange andre kostbare projekter blev sat i gang. Kongerne dengang var konger af Guds nåde, og det kvitterede de for med pragtfulde byggerier, optog, udsmykninger osv. Vi ser stadig lidt af det i de kongelige bryllupper i dag.

 

Det var imidlertid svært at opdrive dygtige arkitekter, billedhuggere og malere i Danmark, vi manglede et kunstakademi, hvor de kunne blive uddannet.

 

Da Østasiatisk Kompagni havde foræret kongen en rytterstatue til at pryde Frederikspladsen (nu Amalienborg Slotsplads) så måtte man til Frankrig, hvor Ludvig d. 15 udsmykkede sit land med endnu større pragt. Her fandt man en talentfuld ung kunstner ved navn Jaques-Francois-Joseph Saly. Han kom til Danmark i 1753 og blev samtidig ansat ved det nystartede (1748) kunstakademi og året efter blev han direktør.  Saly fik flere andre franske kunstnere til at rejse til Danmark, samtidig med at han gjorde meget for at sætte sig ind i de danske forhold og for at få uddannet danske kunstnere.

 

Det var et stort arbejde at lave en rytterstatue. Det tog ham 10 år at lave gipsmodellen til rytterstatuen. Han studerede bl.a. forskellige heste meget grundigt fra alle vinkler, og han brugte også meget tid på at udforme soklen, som først skulle have haft nogle store figurer, som forestillede Østersøen og Vesterhavet og emblemer for Danmark og Norge.

 

Det var også svært at finde en støbemester, der kunne klare den store opgave, men i 1764 kom Pierre Gor til landet, han havde støbt en rytterstatue for den franske konge. Han brugte så fire år på forberedelserne til støbningen, som blev foretaget 2. marts 1768. Støbningen varede kun få minutter og den gik godt! Efter støbningen gik der også flere år med at finpolere statuen.

 

Saly rejste tilbage til Frankrig før statuen endelig var på plads i oktober 1774. På dette tidspunkt var udlændinge kommet i modvind i Danmark. Saly havde mange konflikter for at få sin løn udbetalt. Han blev også uvenner med professorerne på kunstakademiet fordi han prøvede at få en franskfødt kunstner anerkendt til at få betalt en stor udlandsrejse, mens professorerne hellere ville støtte etniske danskere.

 

 

Se også kulturkanonens hjemmeside.

 

 

Frants Mathiesen